Her finder du oplysninger om løn og arbejdstid.
Her kan du finde oplysninger om dine arbejdsforhold og om din løn, både de lokale forhold og de centralt aftalte forhold.Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om løn og arbejdstid.
Nedenfor kan du læse Egedal Lærerkreds lønpolitik.
Lønpolitik for Egedal Lærerkreds.
Med udgangspunkt i Danmarks Lærerforenings lønpolitik arbejder Egedal Lærerkreds ud fra følgende lokale lønpolitik:
- Kredsen arbejder for at sikre lønudvikling for alle medlemmer.
- Kredsen arbejder for, at lønnen fastsættes efter kollektive og objektive kriterier
- Kredsen arbejder for, at kriterierne for løndannelsen bliver så enkle og gennemskuelige som muligt.
- Kredsen arbejder på at sikre, at den samlede lønsum udmøntes gennem kommunale forhåndsaftaler.
- Kredsen arbejder for, at alle kommunale lønaftaler for overenskomstansatte bliver pensionsgivende.
- Kredsen arbejder for, at lønnen skal være med til at sikre rekruttering og fastholdelse.
- Kredsen arbejder for at sikre tilbageløbsmidlerne.
Særligt for ikke-uddannede medlemmer.
- Egedal Lærerkreds arbejder for at sikre samme grundløn som anordningsmæssigt uddannede lærere.
- Egedal Lærerkreds arbejder for at sikre funktionsløn på samme vilkår som anordningsmæssigt uddannede lærere.
-Egedal Lærerkreds arbejder for, at der aftales kvalifikationsløn efter 4, 8 og 12 års ansættelse.
Egedal Lærerkreds lønpolitik er vedtaget af medlemmerne på kredsens Generalforsamling d 26. marts 2009.


